Udstilling hos Hempel

D. 01-04-2020

Så fik keramiker Christina Moltke og jeg atter lavet en fin lille fælles forårsudstilling sammen. Denne gang hos kunstforeningen i HEMPEL A/S, hvor vi pyntede op med vores kunst i de flotte lokaler: jeg med mine malerier, kunstborde samt naturfotoprint – og Christina med sine fine keramikfigurer og flotte stentøjsfade.

Der var tyndt befolket på kontorerne derude grundet de nuværende isolationstider, hvor mange arbejder hjemmefra. Men vi må bare håbe, at livet snart bliver normalt igen for os alle, og at firmaets medarbejderne kan komme på arbejde og nyde vores udstilling, som heldigvis varer de næste to måneder (april og maj).