Naturkunst i COWI´s brandgruppe
April 8, 2022
I dag opsatte jeg en mindre udstilling i COWI, hvor jeg, ved siden af kunsten, arbejder som konsulent i Brandrådgivningsteamet.
For nogle måneder siden flyttede afdelingen til nyt kontor, og de hvide vægge derinde trængte til noget kulør.
Nogle mente, at afdelingens kunstner (mig ;-)) skulle have æren af at lade noget af min kunst pryde væggene. Tak for det…og det kom der så :-). Her ses nogle af mine nydesignede grafiske naturkunsttryk opsat på væggene.
Det var dejligt at se, at plakaterne kom så godt til deres ret i lokalet, og kollegerne var heldigvis begejstrede. Så nu får de lov at hænge fint dér i nogen tid og live op, og tilføre lidt ny energi i kontorlandskabet.
