Sommer kunst hos G4S A/S

21. juni  2025

Denne sommer har jeg fornøjelsen af at udstille mine værker hos G4S A/S i Albertslund. Udstillingen er opsat i deres lyse og venlige kantineområde, hvor malerierne pryder væggene og inviterer til små åndehuller af farve, ro og fordybelse.

I firmaets elegante glasmontre fik jeg anbragt mindre akryl værker, grafiske naturtryk i sort/hvid, små kunstborde og et udvalg fra mit klangunivers, heriblandt Zaphir-vindspil og håndlavede tibetanske klangskåle.

Det var en særlig oplevelse at forene de to sider af mit virke – billedkunsten og lydens verden – og lade udtrykket smelte sammen i en stilren og sanselig helhed.

Tak til G4S for den varme modtagelse  – og muligheden for at udstille henover sommeren. 

Kontakt mig gerne på info@annetoxvaerd.dk, hvis I har en kunstforening i jeres firma og ønsker en kunstudstilling hos jer.